TMS FAQs

Hvad er TMS?

Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) er en ikke-invasiv neuropsykiatrisk behandlingsmulighed, der bruger milde magnetiske pulser til at stimulere målrettede områder af hjernen. Gentagne sessioner med hjernestimulation kan via lokal ændring af neuroplasticitet forbedre hjernefunktionen og lindre symptomer ved sygdomme som depression, OCD mm.

Hvad kan TMS behandle?

Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) er FDA-godkendt til behandling af depression, tvangslidelser (OCD) og perifere smerter. TMS kan bruges off-label til behandling af en bred vifte af andre tilstande, herunder centrale smerter, PTSD, angst mm.

Er TMS anderledes end ECT behandlingen?

Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) er anderledes end ECT. TMS bruger magnetisk energi til at stimulere hjernen i stedet for en elektrisk strøm. TMS giver i modsætning til ECT en lokal behandling målrettet efter et bestemt hjerneomåde. TMS kan udføres sikkert og komfortabelt, mens patienterne er vågne. ECT er også en sikker og effektiv behandlingsmulighed for depression, men den kræver anæstesi.

Er behandlingen sikker?

Transkraniel magnetisk stimulation (TMS) er meget sikker. For de fleste patienter er den eneste alvorlige potentielle bivirkning en ekstremt lav risiko for anfald (under 0,1 promille, omkring 1 ud af 30.000 behandlingssessioner).

Gør det ondt?

Patienter kan mærke magneten pulsere. De fleste patienter siger, at behandlingen ikke er smertefuld. Mange beskriver det som en “fast banken” eller “flagspætte, der hakker” på hovedskallen. Under behandlingen er patienterne dog stadig i stand til at slappe af, føre samtale eller se film. Efter behandlingen kan nogle patienter de første par dage opleve hovedpine, dog i en sådag grad der kan behandles med almindelig hovedpinetabletter som panodil.

Hvor hurtigt kan jeg mærke effekten af behandlingen?

Nogle patienter begynder næsten øjeblikkeligt at opleve en respons såsom forbedret humør, søvn eller energi samt nedsat smerte. De fleste patienter oplever dog en respons efter 10-15 sessioner, mens andre måske ikke bemærker effekter før en måned eller endda længere.

Mange patienter spørger, om der er en måde at fremskynde effekten af TMS-behandlingen. Hos os og flere andre klinikker rundt omkring i verden forsøger man at fremskynde effekten ved give to behandlinger per dag.

Der findes også andre meyoder såsom “Stanford Neuromodulation Therapy” (også kendt som SAINT-protokollen), hvor op til 10 TMS-behandlinger gives på en enkelt dag, og en fuld behandlingsforløb afsluttes på mindre end en uge.

Kontakt os for mere information

Er du nysgerrig på, hvordan Transkraniel Magnetisk Stimulation kan gavne dig? Tøv ikke med at tage kontakt. Vi er her for at give dig den bedste vejledning og sørge for, at din behandling er skræddersyet til netop dine behov.

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 81 40 93 33 eller e-mail kontakt@tmsklinik.dk. Ved telefonisk kontakt er det bedst at du sender en SMS med anmodning om opringning. Vi ser frem til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig på vej mod en bedre mental sundhed.

Kontakt os

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.